Opstart af sæson 2026

I ugen efter påske begynder den 16. sæson på Plant et Frø.

Vores hold har henover vinteren skabt en visionær og afvekslende undervisningsplan, som det kribler i os efter at tage hul på. Undervisningen tager afsæt i begreberne virkelyst, omsorgsglæde og naturrelation.

Som en flok opdagelsesrejsende glæder vi os til at invitere 4.klasserne fra Allerslev Skole ud på en rejse ind i en verden, hvor forståelsen af mennesker, dyr og planter som ét stort fællesskab er det samlende element, og hvor undervisningen taler til både hjerne, krop og sanser.